Peter Lotinga

Byrådskandidat

Byrådskandidat Peter Alfred Philipsen Lotinga

E-mail: lotinga@post.tele.dk
Mobil: 5164 8100
Fødselsår: 1948

Personligt CV: Cand.jur., Statsskattedirektoratet, Told og Skat. 2006-13 i Slagelse Byråd. Enkemand. Bor i Vemmelev.

Link til Facebook-profil: www.facebook.com/peter.lotinga

Mærkesager og mit politiske CV

Personligt CV:

  • Har to døtre fra 1974 og 1978 samt to børnebørn på 7 og 9 år.
  • Er student fra Niels Brock og cand.jur. fra Københavns Universitet.
  • Har blandt andet været ansat flere år i statsadministrationen (Statsskattedirektoratet og Told og Skat, hvor jeg startede som fuldmægtig og sluttede som sekretariatsleder af landets største Skyldråd).
  • Har erfaring fra Københavns Fondsbørs og advokatkontor.
  • Har boet i Dalmose 1975-1980, men siden da på min nuværende adresse i Vemmelev.
  • Har et stort socialt netværk i Slagelse kommune som følge af blandt andet:
    – Vemmelev SuperBrugs 1984-2008.
    – Hjemmeværnet siden 1972. Tildelt 40 årstegn fra Marinehjemmeværnet.
    – Næstformand i Slagelse Marineforening.
    – Den Danske Frimurerorden siden 1992.
    – Spiller bridge i Bridge 83 i Slagelse.

Politisk CV:

Indledningsvis kan jeg nævne, at jeg altid har taget del i det, der sker omkring mig:

  • Startende med elevrådet i underskolen, senere i gymnasieforeningens bestyrelse og i “blå stue” i studenterrådet på Københavns Universitets. Har været tillidsmand i Statsskattedirektoratet og i Told og Skat frem til, at jeg blev leder af Skyldrådet for København og Frederiksberg.
  • I mit voksenliv har jeg ligeledes taget del i den offentlige debat i pressen.
  • Stillede op til KV05 og blev indvalgt i Slagelse Byråd i 2006.
  • Sad i to valgperioder frem til 2013 som medlem af:
    – Miljø- og Teknikudvalget
    – Social og Omsorgsudvalget
    – Sundhed- og Ældreudvalget
    – Det særlige Børneudvalg.
  • Medlem af Ældrerådet i Slagelse kommune 2014-2017.
  • Sidder i dag i Vemmelev Lokalråds bestyrelse.

Mærkesager:

Som det fremgår af mit Politiske CV, har jeg været så heldig at sidde i flere af de udvalg, der har min største interesse, hvilket dog ikke har afholdt mig fra at blande mig i samtlige de sager, der er kommet op i Byrådet.

Jeg har derfor haft stor kontaktflade med borgerne og virket som en slags “advokat” for “borgeren i kommunen”, der altid har vidst, at man kunne komme til mig, hvis man havde konkrete problemer med forvaltningen eller ønskede at henlede min opmærksomhed på ting og sager i Kommunen, der kunne gøres bedre.

Jeg har derfor aldrig følt mig bundet af kun at kunne gå ind i sager, der omfattede de udvalg, som jeg konkret sad i – men har derimod altid søgt aktivt at se på borgernes henvendelser og være dem behjælpelig i forbindelse med at viderebringe sagerne til andre udvalgsmedlemmer, som derved kunne se på borgernes henvendelser.