Giv skolen et løft

Folkeskolen er vores vigtigste kulturinstitution. Det er her, vi skaber et livsfundament for den enkelte. Med selvtillid, med tolerance, med modet til at skabe sig en fremtid. Det handler selvfølgelig om at tilegne sig de kompetencer, vi nu engang skal møde voksenlivet med. Men det handler om mere end det.

En stærkt faglig og velfunderet skole sammen med dannelse, pli og empati er det bedste fundament, vi kan give vores børn, så de bliver rustet til at mestre et voksenliv som selvhjulpne medborgere; medborgere med overskud til omsorg for dem, der har sværere ved at opnå disse færdigheder.

Lad forældrene påtage sig deres forældrerolle, så børnenes sociale kompetencer er til stede både i skolegården og i klasselokalerne. Respekt for både lærere og kammerater er dannelse på hverdagsniveau, som kommer tifold igen.

Som kommune skal vi sikre nogle ordentlige rammer. Slut med uhumske skoletoiletter. Sæt støjmålere op i klasserne, så vi får larmende elever til at forstå, at vi ikke vil finde os i en adfærd, der både ødelægger undervisningen og nedbryder skolekammeraternes koncentration.

En tredjedel af alle elever mister læring på grund af larm.

Indfør morgensang på alle skoler, gennemfør fællessang fra højskolesangbogen og sæt sangene ind i en historisk ramme, så vi ved, hvad vi er rundet af. Gør undervisning i privatøkonomi til et fokusområde for alle større elever, så de undgår en fremtid i ”Luksusfælden”.

Investér i veluddannede, motiverede, linjefagsuddannede lærere i alle centrale fag, og sidst, men ikke mindst: Giv idrætsundervisningen et gevaldigt løft! Dårlig fysik og inaktivitet i barne- og ungdomsårene kan blive en hæmsko i resten af livet. Vi stiller krav om daglig skemalagt motion til vores børn og unge i folkeskolen.

Mange børn og unge lider i uhyggelig grad af ensomhed og en del også af angst. Mistrivsel allerede i skoleårene bidrager til et liv med evig angst, stress og depression. Statistikken fortæller, at 12 procent af børn i indskolingen føler sig mobbet eller drillet. 20 procent af unge mellem 16 og 24 år lider under et dårligt mentalt helbred. Og yderligere 12 procent af unge mellem 16 og 29 år føler sig ensomme. Det bør vi kunne klare bedre ved tidligt at tage hånd om de psykisk sårbare børn og ved at lære de robuste børn at udvise omsorg, så flere bliver en del af fællesskabet.

Det er vigtigt at skabe trygge rammer også for de unge på kommunens mange ungdomsuddannelser for at forebygge frafald, mistrivsel og eventuelt rusmiddelbrug. De sårbare unge skal på tværs af alle faggrupper vide, hvordan de kan blive hjulpet af kommunen med en primær kontaktperson, så de når vel igennem uddannelse og frem til , hvad der er det rigtige job for dem.

Slagelse Kommune har mange unge uden uddannelse og med ringe trivsel og dermed også ofte ringe helbred. Kommunens brede uddannelsestilbud står i skærende kontrast til denne udvikling. Derfor er det kommunens pligt at bidrage til at skabe aktiviteter for unge i byrummet, at gøre vejen til en uddannelse mere overskuelig og at kunne tilbyde ungdomsboliger, så de unge oplever glæden ved at være borger i Slagelse Kommune. Og så skal vi være åbne overfor, at hvad har vist sig at virke i Slagelse, måske ikke virker Skælskør eller Korsør. Det er også konservativ politik.