»Jeg føler, jeg kan gøre en forskel«

De Konservatives borgmesterkandidat til kommunalvalget 16. november, Jane Dahl, holder af at bygge op. Et portræt.

Nej tak! Det var den første tanke, der slog Jane Dahl, da hun for nogle måneder siden blev spurgt af De Konservative i Slagelse, om hun ville stille op til efterårets kommunalvalg.

»Men straks efter blev der tændt noget i mig. Man kan jo ikke bare gå rundt og mene, at der mangler noget udvikling og så ikke gøre noget ved det.«

I dag er Jane Dahl spidskandidat – ja, tilmed borgmesterkandidat – for Det Konservative Folkeparti i Slagelse Kommune. Hun kalder sin politiske entré for en stejl læringskurve, men noget tyder på, at hun befinder sig vel i situationen.

Noget, der skulle bygges op på ny

»Jeg læste op på det konservative partiprogram og kunne godt finde mig selv i det. Og så var det en spændende udfordring, fordi De Konservative havde været ude af byrådet og var som noget, der skulle bygges op på ny. Jeg følte, jeg kunne gøre en forskel.«

Jane Dahl (53) er oprindeligt sønderjyde – født og opvokset i landsbyen Genner nogle kilometer nord for Aabenraa. Hun var barn i en driftig familie med en far, der var handelsmand – og dét med stort H.

Driftigheden gik i arv.

»Det ligger nok i min opdragelse, at der skal ske noget – at man skal være udfarende og sætte noget i gang. Det er måske min væsentligste drivkraft,« fortæller Jane Dahl, der har et ufortøvet “hvor svært kan det være?” med sig i bagagen.

Den stille pige

Som barn var hun den, der gerne klatrede i træer og legede vilde lege – og helst sammen med drengene, hvor der ligesom skete mest. Alligevel husker hun sig selv – og huskes af sine jævnaldrende kammerater – som “den lidt stille pige”.

»Men det fik jeg lagt fra mig, da jeg som 12-årig begyndte at arbejde i mine forældres grillbar i Løjt Kirkeby. Baren blev besøgt af nogle unge drenge, der så en sport i at få mig til at blive rød i hovedet. Først blev jeg slået lidt omkuld, men jeg lærte hurtigt at give igen,« fortæller Jane Dahl.

Hun gik i lære som kontorassistent i Rødekro som 19-årig og blev hurtigt fænget af dét at sælge; her var en dynamik, der tiltalte hende. Hendes ambition var at læse international markedsføring, og med naturlig resoluthed rejste hun til Spanien for at lære dét tredje sprog, der var indgangsbilletten til studiet. Derefter gik turen til København for at læse på Niels Brock.

Et kulturchok

»Jeg var lidt nysgerrig efter at finde ud af, hvad det dér København var for noget. Og jeg kom virkelig ind med 4-toget. Det var et kulturchok at blive ansat i en produktionsvirksomhed i Herlev. Jeg følte mig måske lidt rodløs, selv om jeg var meget glad for skolen.«

Måske som en pause – eller måske var det driftigheden – besluttede hun efter endt uddannelse at tage et år som rejseleder på Mallorca. Netop da hun havde besluttet sig for at tage hjem, stødte hun på fire unge drenge. Den ene var fra Slagelse, »og ham syntes jeg nok, jeg måtte kigge lidt nærmere på.«

Det førte hende til Sjælland, hvor hun stiftede familie i Sørby. Det var i 1995.

Håndboldklubben i Sørby

Også her slog hendes iværksættergen igennem. Hun var medstifter af en håndboldklub, der med tiden kom til at omfatte både et ungdoms- et kvinde- og et herrehold. Jobmæssigt nåede hun helt fra Roskilde til Ishøj og fra Skælskør til Taastrup.

I 2015 blev det til VestsjællandsCentret, hvor hun af den brede offentlighed siden er blevet kendt som den, der får ting til at ske: Bagagerumssalget ude på parkeringsdækket på handelsstille søndage – eller juletræet, hvor centrets gæster kan opfylde julegaveønsker fra børn af knap så velstillede familier.

»Jeg elsker jo at få idéer – og at være med til at realisere dem. Det er dét, jeg håber på, jeg kan bidrage med i byrådet. Også selv om jeg godt ved, at der kan være lidt langt fra idé til handling i et byråd.

»Der mangler udvikling«

Under sin tid i VestsjællandsCentret har hun følt det naturligt at indtræde i Bymidtegruppen, og hun takkede ja, da hun blev opfordret til at træde ind i bestyrelsen for Destination Sjælland. Det er måske de hverv, der har åbnet hendes øjne for, at der »mangler udvikling.«

Artiklen fortsætter under billedet.

»Jeg synes jo, at vi har svigtet detailhandelen og vores bymidter; der er meget, der skal samles op. Vi har brug for at gøre byrummene “lækre”, så man får lyst til at opholde sig der. Det forudsætter på den anden side, at rammerne er til stede: Det lokale supermarked, bynære skoler og daginstitutioner,« fastslår Jane Dahl.

På samme måde er det faldet hende naturligt at pege på Slagelse Kommunes ringe ratings i lige fra erhvervsorganisationernes analyse af erhvervsklimaet til Aarhus Universitets indeks for kommunernes naturkvalitet som nogle af hendes mærkesager.

»Vi skal blive langt bedre til at samtænke uddannelsesstederne og vores virksomheder. Det er nøglen til at højne procenten af unge, der er i job eller under uddannelse. Blandt andet vil jeg spille ud med obligatorisk erhvervspraktik – og gerne med mange praktikperioder for unge, der ikke er boglige. Og når det gælder miljø, skal vi som kommune være drivkraften bag for eksempel genbrugscaféer.«

Byrådet og kulturen

Men én mærkesag synes i særlig grad at have Jane Dahls bevågenhed: Samarbejdskulturen – den gode tone – i byrådet.

»Jeg synes faktisk, at vi, der er blevet valgt til byrådet ved kommunalvalget, skal indgå en pagt – gerne allerede på valgnatten. En pagt, hvor vi committer os til, at vi er her for borgernes skyld og for kommunens – ikke for vores egen. Jeg oplever jo under vælgermøderne lige nu, at vi godt kan tale sammen på tværs af partierne, og at vi trækker på samme hammel. Den kultur skal vi have med ind i byrådet.«

Den fælles retning

Og så skal det nye byråd som noget af det første sætte sig sammen og tale overskrifter, drømme, ambitioner. Målet skal være at udstikke en fælles retning – eller ligefrem strategi – for, hvad vi vil med Slagelse Kommune.

»Har vi først haft den øvelse, vil vi have nemmere ved at handle politisk,« mener Jane Dahl. Hun vil også gerne udvirke, at byrådets stående udvalg bliver bemandet ud fra faglige kriterier frem for politiske kulører. Og så skal der være tid til en halv times “kaminpassiar” med borgerne efter hvert byrådsmøde – igen for at sikre faglighed i de politiske beslutninger.

»Vi er her for borgernes skyld, og vi er alle lokale. Det må være det centrale,« slår hun fast.

Ingen kvindesag

Og: Nej, hun spiller ikke “kvindekortet” som en del af hendes valgkampagne.

»Det provokerer mig helt vildt, når man taler om kønskvotering til for eksempel bestyrelser. Jeg finder det simpelt hen krænkende at blive hentet ind, fordi man er kvinde. Når det er sagt, så er det en kæmpe fordel med mangfoldighed i byrådet. Mænd og kvinder bidrager med noget forskelligt,« siger Jane Dahl, der dog oplever, at man som kvinde stadig må være lidt klogere og dygtigere end mænd for at føle sig jævnbyrdig.

Når timerne ikke lige tilbringes i VestsjællandsCentret eller – i denne tid – på byernes torve og forsamlingshuse, så tager hun gerne ud at løbe, eller hun sætter sig med en god bog.

Fra Obama til Adler Olsen

»Jeg har en gang imellem brug for at lukke mig helt inde i min egen lille verden – at få en pause. Det gør jeg helst med en god bog. Men jeg skal læse noget, der beriger mig – senest har det været Barack Obamas nyeste biografi,« siger Jane Dahl. Hun indrømmer dog, at Jussi Adler Olsen også har fundet plads i hendes bogreol.

Du går til valg på ”Nye tider venter”. Hvad ligger der i det?

»Vi har brug for nye tider i Slagelse Kommune. Og som politikere har vi en forpligtelse til at gøre de nye tider så gode som mulige – for borgere, virksomheder, studerende og turister,« lyder det fra De Konservatives spids- og borgmesterkandidat.

Læs også præsentationen af Jane Dahl

Tekst & foto: Adam Pade