Der er præcis 10 måneder til valget

Den Konservative Vælgerforening ser frem til at kunne afholde årets generalforsamling, der sædvanligvis finder sted i januar måned, og opstillingsmødet, der vil blive afholdt i forlængelse af generalforsamlingen. Forhåbentlig sidst i april måned.

Dette er et nyhedsbrev (Lokalnyt) fra januar 2021. Dermed er kandidatlisten (Team C) og de politiske mærkesager (Konservative overskrifter) ikke helt i overensstemmelse med nutiden.

Du finder aktuel information her:

 

»Foreløbig står 10 top-motiverede kandidater – med plads til flere kolleger – klar til at gå i valgkamp på en konservativ bølge, der ikke har set sin lige i mange år. Det giver stærk motivation og skaber energi,« udtaler Jane Kjølbye, formand for Kandidatudvalget i Den Konservative Vælgerforening i Slagelse.

»Vi sætter fokus på en anstændig samarbejdskultur i byrådet. En klar markering af vore bycentre som turistdestination. En markant erhvervsprofil, der skal få virksomheder og iværksættere til at vælge Slagelse til. Og en omsorgspolitik, hvor plejeområderne tænkes sammen.«

Der er præcist 10 måneder til Kommunal- og Regionsvalg, så både kandidater, TEAM C, og det konservative valgprogram, Konservative overskrifter, har en fair chance for at blive vel udbredt i hele Kommunen – på trods af corona og manglende mulighed lige nu for afholdelse af møder bortset virtuelle møder.

Den Konservative Vælgerforening ser frem til at kunne afholde årets generalforsamling, der sædvanligvis finder sted i januar måned, og opstillingsmødet, der vil blive afholdt i forlængelse af generalforsamlingen. Forhåbentlig sidst i april måned.

TEAM C

Kandidaterne, alle sideopstillede, står i alfabetisk rækkefølge. På det kommende opstillingsmøde bliver det op til Den Konservative Vælgerforenings medlemmer at sammensætte den endelige liste, idet antallet af afgivne stemmer afgør den endelige rækkefølge af kandidaterne:

  • Lotte Brøns. Selvstændig. Bor i Korsør.
  • Troels Christensen. Indehaver af TC Event – Musikudøvelse. Bor i Svenstrup, Korsør.
  • Jane Dahl. Marketing Manager, VestsjællandsCentret (Slagelse). Bor i Slagelse.
  • Theis Jensen. Medindehaver af Tømrerfirmaet Claus Jensen ApS (Korsør). Bor i Korsør.
  • Niels Bo Jørgensen. Indehaver af Boesgaard Data ApS. Bor i Halkevad, Slagelse.
  • Lasse Kløcker. Bsc.merc. Værkstedschef hos BMW. Bor i Slagelse.
  • Peter Lotinga. Cand. Jur. Bor i Vemmelev.
  • Susanne Haar Sandholdt. Pensionist. Tidligere sygehjælper og sekretær. Bor i Vemmelev.
  • Helena Vedholm. Selvstændig – kommunikation, broadcast. Bor i Seerdrup, Slagelse.

Aktuel og opdateret liste over konservative byrådskandidater til kommunalvalg 2021 i Slagelse Kommune.

Til Regionsrådet opstiller Lasse Kløcker, se ovenfor, og Egon Bo, der allerede er medlem af Regionsrådet. Egon Bo er økonom og har gennem 20 år været kommunaldirektør i Slagelse Kommune, hvor han fortsat bor.

Aktuel og opdateret liste over konservative regionsrådskandidater fra Slagelse Kommune til regionsrådsvalg 2021.

Konservative overskrifter

  • Byrådssamarbejdet – Der er noget galt!
  • Slagelse – en erhvervsby med bosætning og uddannelse.
  • Hospice i Korsør – det handler om menneskehensyn.
  • Styrkelse af havneområderne – et aktiv for hele kommunen.
  • Styrkelse af lokale perler – Landbysamfund og nærhed.
  • Kystnær turisme – 180 km Storebæltskyst.
  • Kystsikring – en fællessag.
  • Lidt tættere på – vandet og jorden.
  • Varme hænder – plejeområder tænkes sammen.
  • Kollektiv transport – små busser, store behov.
  • Et rådhus – ligger bedst på Rådhuspladsen.
  • Egnsteater – nej tak! Ingen støtte fra Slagelse til Holbæk.

Aktuel og opdateret oversigt over konservative mærkesager og valgprogram til kommunalvalg 2021 i Slagelse Kommune.

Foto: DKF

Billedet viser en række engagerede medlemmer af bestyrelsen og/eller Kandidatudvalget, Presseudvalget, Politisk udvalg og Kampagneudvalget. Første række fra venstre: Adam Pade, Bruno Hansen, Jane Kjølbye, Mari-Anne Grüner, Susanne Haar Sandholdt. Anden række fra venstre: Jørgen V. Nielsen, Robert Kronberg, Tom Kjærbye, Ove Sandholdt. Tredje række fra venstre: Jan K. Andersen, Ole Christensen, Lasse Kløcker, Niels Bo Jørgensen.