Byrådsmøde 29/10-18

Benytter Slagelse Boligselskab lokale virksomheder?

Slagelse Boligselskab skal bygge på Hellig Anders Skolens tidligere grund i Slagelse By.

Formanden for Det Konservative Folkeparti i Slagelse Kommune, Niels Jørgensen, mødte derfor op til byrådsmødet med følgende spørgsmål:

Niels Jørgensens spørgsmål til borgmesteren og byrådet

»I forbindelse med artikel i Sjællandske Tidende lørdag den 27. oktober, hvor Slagelse Boligselskab skal oprense og bebygge grunden, hvor Hellig Anders Skolen lå, vil jeg gerne spørge:

  1. Har grunden været tilbudt private investorer, så der var mulighed for flere bud på grunden?
  2. Hvis byggeriet igangsættes, hvordan vil Slagelse Kommune sikre at beløbet, som kommunen skal stille sikkerhed for, ikke ændrer sig fra Skema A til Skema B, som har været standard ved de sidste godkendelser?
  3. Hvordan vil kommunen sikre, at det bliver en høj grad af lokale arbejdspladser, der udfører såvel oprydning som nybygning på området?«

Borgmester John Dyrby Paulsens svar på spørgsmålene

»Ganske kort, hvis jeg skal svare på dem, hvis jeg starter med det sidste spørgsmål, så er det en bunden opgave at sørge for, at der er så meget som muligt lokalt islæt i de arbejder, der udføres,« svarede borgmester John Dyrby Paulsen (S).

Borgmesteren pointere, at kommunen ikke er helt i mål.

»… så har du også ret med hensyn til forskellen mellem Skema A og Skema B. Det er noget, vi har kigget på nogle gange,« forklarede John Dyrby Paulsen.

Borgmesteren forklarede videre, at der er strammet op på, at forudsætningerne skal være realistiske. Forskellen mellem A og B opstår, når forsætningerne i skema A ikke er realistiske.

»Jeg skal ikke sige, om grunden har været udbudt på et tidligere tidspunkt, men i forbindelse med det her projekt, har vi valgy at sige, at det er så spændende med det her projekt. Der er så mange gode ideer i det. Det vil vi godt gå videre med. Der har vi som kommune mulighed at lægge værdien af grunden i det samlede projekt,« oplyste John Dyrby Paulsen.

Borgmesteren sagde også, at »i den her sammenhæng har grunden ikke være udbudt.«

Foto: Skærmbillede.